1

...giver lejere i Svendborg Andels-Boligforening en stor frihed til selv at bestemme over sin egen almene bolig.

Individuel råderet

Reglerne om råderet giver dig mulighed for at forbedre eller ændre/forandre din almene bolig.

Råderetten giver dig større frihed til at bestemme over din almene bolig og flere muligheder for at præge boligen efter dine egne ønsker og behov.
 
Råderetten er din ret som lejer til at forbedre din bolig og få godtgjort en del af udgifterne, hvis du flytter, inden forbedringen er afskrevet. Det forudsætter, at du som lejer selv finansierer arbejdet, og derfor kalder vi det i daglig tale for "individuel råderet".
 
Inden du går i gang med at forbedre eller forandre, inde i eller uden for din bolig, er det vigtigt at undersøge afdelingens råderetskatalog. Dette kan have betydning for, hvilke råderetsarbejder du skal reetablere, hvis du flytter, ligesom der kan være særlige krav til materialer, udformning mv.

Læs råderetsreglerne grundigt igennem, før du ansøger om at forandre eller forbedre din lejede bolig. Det er en god ide at rådføre sig med en af inspektørerne i administrationen før du går i gang. Du skal altid have skriftlig tilladelse.

Alle afdelinger i Svendborg Andels-Boligforening har et råderetskatalog.