Aa

Ansøger på ventelisten

For at komme i betragtning til en ledig bolig i Sydfyns Almene Boliger, skal du være ansøger. Hvis du ikke allerede er opnoteret, koster det kr. 200,00 i opnoteringsgebyr. Alle der er fyldt 15 år kan blive opnoteret. Alle ansøgere kan vælge, om de søger en bolig aktivt eller om de blot vil være passiv ansøger på ventelisten.

Når du søger en bolig hos os får adgang til din boligansøgning på www.sab.dk. Herinde kan du se dine kontaktoplysninger og se dine boligønsker. Du har mulighed for at søge blandt mere end 4500 almene familieboliger i Svendborg og Ærø Kommune.

Er du ny ansøger? Så kan du opnotere din på ventelisten på www.sab.dk allerede i dag!

Har du spørgsmål kan du kontakte Kundeservice på tlf. 62211976 eller post@sab.dk.

Regler for ansøgere i almene boligorganisationer

Ansøgere som ønsker at bevare deres plads på ventelisten, skal betale et årligt ajourføringsgebyr på kr. 190,00, uanset om man er aktiv eller passiv boligsøgende.

Boligorganisationen sender en opkrævning på det årlige gebyr, og ansøgeren skal til en hver tid sørge for at opdatere kontaktoplysninger. Det er også muligt at tilmelde det årlige ajourføringsgebyr til betalingsservice.

Hvis gebyret ikke betales, slettes ansøgningen. Det vil være nødvendigt at opnotere sig på ny, såfremt man ønsker at søge bolig igen.