Bytte eller fremleje boligen som feriebolig
Man må bytte eller fremleje sin bolig som feriebolig i indtil 6 uger pr. kalenderår.
Man kan bytte eller fremleje i 6 uger ud i et eller 6 adskilte uger, eller dele af en uge. Dele af en uge tæller som en hel uge.
Ved bytte af boligen, må der ikke opkræves leje.
Ved fremleje af boligen, må lejen højst udgøre en forholdsmæssig del af den månedlige leje. (fremlejes boligen i en uge, må der højst opkræves 7/30 dele af huslejen for juni måned)
Familien/personerne du bytter med eller fremlejer til, må højst være et antal personer svarende til antal beboelsesrum i boligen. (Har I en 3-rumsbolig – må der komme en familie på 3 personer). Du er ansvarlige for de mennesker der tager ophold i din bolig, herunder at de overholder husorden og andre regler der gælder for ejendommen. Du er også ansvarlige for eventuel misligholdelse/hærværk på det lejede/ejendommen.
Det udfyldte skema skal være modtaget i SAB minimum 14 dage før du bytter eller fremlejer din bolig. Skemaet sendes til SAB Udlejningen, Bregnegårdshaven 7, 5700 Svendborg – eller via mail til: post@sab.dk.






